DANSK LAND-ROVER KLUB FORSIDE   INDHOLD   LOGIN   SØG   OPSLAGSTAVLE
SYDSJÆLLANDDenne del er kun for medlemmer
BILERNE
OPLEVELSERNE
KLUBBEN
Vores biler
Køb/salg
Identificering
Priser/specifikationer
Bilens historie
Fortæl selv

Opgradering af min Warn 8274 spil - hovedaksel

(04-11-2011)

af Asger Jørnow

For nylig opgraderede jeg motor, og i den forbindelse er der nødvendigt at skifte hoved gear akslen, da den originale ikke kan klare presset fra den mere end 3 gange så kraftige motor.

Operationen er ikke så slem endda. Her er man dog nød til at tage hele spillet af bilen, og det er ikke det letteste spil i verden, men en mand kan sagtens bære det ind på arbejdsbordet.

Man starter med at tage toppen af med de tre 1/4 tomme unbraco skruer, og læge den til side, for den skal der ikke ske noget med. Jeg skal dog montere nyt Albright relæ fra CH-teknik www.4wd.nu, men mere om det senere.

Derefter skal hoved gear akslen ud, og det gøres ved at løfte låsepladen og trække den ud sammen med bremsen.

Warn 8274 består af 2 gearinger. Først et lille tandhjul på motoren, som går over et stort på hovedakslen, og herfra til et mindre der går direkte over på enden af tromlen hvor der er tænder.





Nu skal hovedakslen skilles ad, og for ikke at skulle samle bremsen igen med dens løse kugler, holdes den sammen og låseringen tages af, og bremsen glides af akslen. I mit tilfælde med moderate slag med en lille hammer, i den ideelle verden glider den lige så fint af, eller trækkes med en aftrækker.





Nu skulle det i princippet bare være at tage tandhjulet af akslen, men min aksel havde i tidens løb udvidet sig betragteligt på grund af rust i den del der sidder uden for bremsen, og jeg måtte slibe den til for at kunne få det fra hinanden.





Her kan man se den gamle aksel øverst, og den nye nederst. Der er temmelig gennemgribende forskelle:

Den gamle har en slidt i den tynde ende, hvor låsepladen holder den fast til huset, så den ikke glider ud. Dette system er langt fra ideelt, idet jeg har prøvet at pladen ikke sad korrekt, og akslen simpelt hen faldt ud, og man har svækket akslen meget kraftigt på det i forvejen tyndeste sted.

Den nye har en helt anderledes låsning af bremsen yderst på akslen. Den gamle bruger en låsering, og den nye skruer man sammen. Dette er vigtigt da bremsen virker ved at presse pladerne sammen mod enden af akslen, og derved lægges det samlede pres mod låseringen eller skruen på den nye.

Nu skal det bare samles igen på den nye aksel, og fedtes godt ind:





Da den nye aksl ikke har en slids til låsepladen, skal låsepladen slibes op. Sammen med sættet følger en skabelon, men der er ikke den mest præcise i verden, så jeg valgte at måle og slibe efter dette i stedet. Jeg brugte en luftdrevet slibesten:





Da den nye aksel ikke holdes fast med låsepladen, da de har fjernet rillen der var det svageste punkt, havde de lavet en ny konstruktion med en låsering på akslen inde i selve huset, og tandhjulet derfor vil blive presset mod huset, med deraf følgende slid, hvorfor der følger en forstærkning af huset med, som skal skrues fast gennem huset.





Det var her min største frygt ved projektet lå, idet jeg skulle bore i selve huset, men det gik uden de store problemer. Man borer først med et 6,5 mm bor et par millimeter ned for at markere hvor man skal bore med 2,5 mm boret, og der samtidig er plads til skruen. Herefter borer man helt igennem med 2,5 mm boret, holder forstærkningspladen fast inde i huset, og borer også gennem denne, og drejer gevind i pladen, borer hullerne i huset op til 3,5 mm for at kunne få skruerne igennem. Og skruer den fast med de medfølgende unbraco skruer med brug af locktide.

Herefter skal spillet samles igen. Hvis man ikke har skiftet pakninger og bøsninger for nylig, er det nok en god ide at gøre dette samtidig. Man starter med at sætte tromlen på igennem det store tandhjul, og låse den fast med det modificerede låseplade, på tromlen skal der være en nylon plade inderst, og en gummi pakdåse, og en udvendig nylon bøsning. Hvis man som mig ikke skifter dem kan det være at bøsningen sidder i hullet i huset. Herefter kan hovedakslen skubbes gennem dens tandhjul, og direkte gennem låsepladen, jeg havde på forhånd fyldt godt med fedt i nålelejet den hviler i inde i huset. Her skal man så huske den nye skive og låsering. De anbefaler en 90 grader bøjet låseringstang, men det lykkedes mig med min lige tang at få det samlet. Jeg tror dog ikke at jeg får det fra hinanden uden den rigtige tang, da jeg kun løftede låseringen op på tandhjulet, og gled den ned i rillen med en skruetrækker.

Akslen sidder nu rigtig godt fast med den nye fastgørelses system, og der er ikke så meget slør, det virker også som en mere sikker fastgørelse end låsepladen som jeg ikke har meget tiltro til efter mit tidligere uheld med at den ikke sad korrekt. På akslen er der yderst bag bremsen en pakdåse, som det aldrig tidligere er lykkedes mig at få ordentlig i, men nu hvor jeg havde toppen af kunne jeg med en skruetrækker få den mast ind på plads, så jeg forhåbentlig slipper for at der kommer vand og det der er værre ind denne vej, eller olie ud.





Nu skal der bare 2 dl gear olie på og toppen sættes på med flydende pakning. Nogen vælger først at samle det når det sidder på bilen, men jeg samlede det hele på arbejdsbordet, så jeg kunne se om det var blevet tæt, og hvor olien eventuelt kom ud. Jeg kunne heldigvis konstatere at der ikke kom noget olie ud de næste dage, og det kunne komme ud på bilen.

Jeg havde valgt samtidig at opgradere mit relæ til et Albright, og bestilt bolte så det kan sidde bag på motoren. Jeg valgte også at købe et kabelsæt til mellem relæ og motor da jeg ikke syntes at det var besværet værd at forsøge at klemme dem selv, og prisen var ganske rimelig. Kablerne var lækre at arbejde med da de bare passede, og kvaliteten var super. Der fulgte en tegning med relæet, så det var lige til at montere, først skulle bøjlen bores op for at der var plads til de forlængede skruerne gennem spil motoren, men eller var det bare at trække en plus-ledning direkte fra batteriet, og forbinde fjernbetjeningen, og nul helst direkte fra batteriet til relæet.









Yderligere havde jeg købt en plade til at beskytte køleren mod wiren når den ikke er stram på rullen. Jeg havde forestillet mig en 10 mm aluminiums plade, men det var en 5 mm galvaniseret jern bukket plade der passede om spillet, og et om ombuk nederst til at skrue den fast under spillet. Det er ikke den lækreste udførsel, men det ser ud til at være stærkt nok til at man kan løfte bilen i det, og galvaniseret grundige end lygtepælene. Monteringen var ligetil, dog skal man have spillet i kofangeren for at måle op til hvor det skal være, og ud igen for at bore huller til det, men ellers var det bare at bore huller til de 3 stk. 8 mm bolte der fastgøres med. Det lykkedes mig at bore det midterste hul skævt, så mit sidder ”kun” med de to af boltene, men jeg tror ikke det lige falder af.





I den efterfølgende weekend var der kørsel i Høvelte, og trial i min egen region Sydsjælland. Jeg valgte at tage til Høvelte for kunne prøve spillet det samme sted hvor jeg sidst havde haft problemer med det.

Da jeg købte spillet havde jeg aldrig haft spil før, og troede naivt at hvis jeg bare købte et Warn 8274 ville jeg nærmest have ubegrænset trækkraft. Virkeligheden viste sig desværre hurtigt, og jeg har flere gange måtte indse at jeg ikke havde trækkraft nok, og har flere gange måtte opgive træk som jeg ellers troede ville være et mindre problem. Men nu med den nye over 3 gange så kraftige motor er jeg nu der hvor jeg naivt troede jeg ville være da jeg købte spillet.

Vi testede på en bakke som jeg ikke kunne trække mig op ad tidligere, og det gik over al forventning, og den nye motor blev ikke varm som den gamle, selv om det var et temmelig langt træk. Senere kørte vi trial, hvor den ene bane endte i noget meget lækker bundløs spagnum lignende mudder, her trak det sig fint fremad, selvom alle mente at man skulle trækkes baglæns ud igen, i stedet for gennem det våde spagnum.

Den nye aksel er der ikke være meget at teste ved, for hvis den holder gør den sit arbejde, og jeg kan ikke sige om den gamle ville have holdt, for den ligger i en kasse hjemme i skuret.

Så alt i alt er jeg yderst tilfreds.

Læsernes kommentarer

Der er endnu ingen, der har kommenteret denne side

Har du lyst til at kommentere siden ? Tryk her
Copyright © 1999-2024 by dlrk-ssj.dk. Materialet på disse sider er beskyttet af gældende dansk lov om ophavsret.